1. Nye kardinalpunkter ved Dværg Wyandotter.
2. Sortering af ungdyr 

Prima hvid/sort columbiafarvet hane

1. Nye kardinalpunkter ved Dværg Wyandotter.
af formand for specialklubben Søren Hugo Høy.

Med den nye standard er der kommet nye kardinalpunkter. kardinalpunkterne bliver brugt ved bedømmelse af vores dyr, og for at et dyr kan få topkarakter (96 - 97 point) kræver det, at dyret i hvert fald på det nærmeste er perfekt på disse tre punkter. det skal selvfølgelig  også have en ret god farve og tegning, men det skal være de tre kardinalpunkter som vægter mest.

Kardinalpunkterne er som følger:
1. Kropsform
2. Over- og underlinie7balance
3. Fjerstruktur

Disse kardinalpunkter er blevet lavet i samarbejde mellem standartudvalget og specialklubbens bestyrelse.
Det betyder at dommerne fremover skal belønne dyr som opfylder disse krav, frem for dyr som "kun" har den rigtige farve/tegning, men mangler i en eller flere af kardinalpunkterne. Dette vil også være med til at rette op på den holdning, som mange ikke-wyandotopdrættere har, om at vi har en type til hver farvevaritet, hvilket de også i nogen grad har ret i. Så fremover er målet, at der kun skal være en type på vores dv. wyandotter.

Her er en gennemgang af hvad standarden siger om de tre kardinalpunkter:

ad. 1. Kropsform: bred, fyldig, overalt godt afrundet, kroppen bør være længere end høj og vandret stillet.

ad. 2. Overlinie/underlinie (balance): overlinie, hals middellang og med fyldigt behæng. Ryggen ikk efor kort, så der mellem halsbehæng og sadelbehæng er synlig afstand (1-2 fingres bredde). Ryglinien løber jævnte hulrund, uden afbræk mellem hals og sadelbehæng. halen kort, bred og fuldfjeret, godt samlet og båret i en vinkel på 45 grader, (det højeste punkt på halen skal så langt tilbage i halen som overhovedet muligt).  
Underlinie, bryst, bredt fyldigt og vel afrundet og dybt båret. set fra siden en fyldig jævn buet linie fra hagelapper til lår.
Lår, middellange, godt markerede med godt tilliggende befjering. Låbene skal være placeret midt under dyret, så der er lige meget bag løbene som der er foran. dette er også med til at give dyret den rette balance.

ad. 3. Fjerstruktur: Fyldig, dunrig, bred og med rund fjerspids. Randede varieteter fordre en lidt hårdere fjer.



2. Sortering af ungdyr
af Ib Mantai Neilsen

Følgende artikel har været bragt i klubbladet nr. 1 - 1994, men er stadig meget aktuel.

Når vi i marts - april måned begynder at tage rugeæg fra, håber vi alle at få rigtig mange kyllinger. Og selv om det ikke lykkedes, får vi som regel flere dyr end vi selv skal bruge til udstilling og avl. Derfor er det meget vigtigt at sørge for mere plads efterhånden som kyllingerne vokser. Når kyllingerne er ca. to måneder og kan undvære varme, må hanerne skilles fra hønerne. Man kan jo altid skaffe plads, hvis man har flere avlsstammer, idet jeg allerede i maj måned sorterer de avlshøner fra som jeg ikke skal bruge mere, og derved skaffer jeg plads til hanekyllingerne. Et godt råd er at beholde de gamle haner og lade dem gå i flokken med hanekyllingerne. Man hindre derved, at efterhånden som unghanerne vokser til , at der opstår slagsmål mellem dem, hvorved de kan få ødelagte kamme, hagelapper og ikke mindst vingefjer. Den gamle hane har magten og holder styr på unghanerne. Det kræver blot at unghanerne sættes til den gamle hane inden de får hanenykker.
Dette var det letteste af det hele. Nu er tiden kommet, hvor ungdyrene skal have endnu mere plads. For at råde bod på dette, må vi nu sortere de dyr fra vi ikke skal bruge til udstilling eller avl. De overflødige haner slagtes og de overflødige høner sælges.
Hvordan finder man nu ud af hvilke dyr der skal beholdes?
Lad os først tage hanerne: Den første sortering sker på kvaliteten af hoved og kam, for hvis disse ting ikke er i orden, er dyret ikke værd at gemme på. Hovedet skal være godt hvælvet og næbbet skal være kort. Kammen skal være med tilpas lang kamspids, der følger nakken, og kammen skal i øvrigt være glat, jævn og uden huller og knaster. Det første vi skal se på er kroppen (typen).Her er det fristende at beholde de dyr,der i 4 måneders alderen er pæne og runde og med kort ryg,fordi de ser bedst ud på dette tidspunkt,men jeg er sikker på at de fleste bliver skuffet,når de på efterårets udstillinger har set dommerens kritik:For kort,klumpet og mangler lårmarkering .Man skal derimod beholde de haner der i 4 måneders alderen er lidt for langbenede og har lidt for lang ryg,men husk der skal være længde og lidt halestigning.Halespidsen skal være i øjenhøjde,når dyret er færdigudviklet.En anden meget vigtig ting er vingebæringen,den SKAL være vandret og stram.For er den ikke det i 4 måneders alderen,bliver den det aldrig.Lad os se lidt på hønerne.Der gælder næsten det samme ,som for hanerne ,blot kan det i 4 måneders alderen være svært at regne med kamspidsen,idet den først rigtig kommer frem lige før æglægningen.Med hensyn til æglægning.Foder ikke for kraftigt,bland foderet med halvt malet byg.Det sætter æglægningen noget tilbage.Hønerne skal helst ikke lægge æg før ca. 14 dage før udstillingen,for så er de kønnest med dejlige røde hoveder.Med hensyn til hønernes krop,gælderdet samme som for hanerne.Behold de dyr ,som i 4 måneders alderen er lidt for langbenede og lidt for lange i ryggenDet bliver de bedste på udstillingen.Hos hønerne plejer vingerne ikke at være noget problem, men behold hønerne med de strammeste vinger.De vil også virke bedst i næste års avl.Foder gennem hele sæsonen med masser af grønt.Det giver dejlige gule løb og næbsfarve.Majs giver også god farve på løb og næb,men brug det ikke på hvide dyr,da der er risiko for ,at det giver gul farve i fjerdragten.

                                                                                 Ib Mantai Nielsen

1,0 blå,set i Hannover 2005